lørdag den 28. maj 2011

lørdag den 21. maj 2011

Doomsday update #3

Oh ve, oh skræk.
En høj, skræmmende og pinefuld lyd fylder mine øregange. Min lillesøster har skruet over Cartoon Network.

Solen ser ud til at brændes op. Som sædvanlig.
Det ser ud til at den er ved at forsvinde helt. Sikke en smuk solnedgang!.

Jeg kan næsten ikke stå på benene. Enten ryster jorden eller også er jeg bare lidt småtræt.
Jeg skyder på at det er det sidste.

Doomsday update #2

Alting er sort og jeg hoster febrilsk.
Kort sagt har jeg lukkede øjne og har fået en krumme galt i halsen.

Doomsday update #1

I må undskylde at jeg ikke har skrevet nogle af de forfærdelige detaljer omkring jordens undergang.
Har siddet den sidste halvanden time og gemt mig rædselsslagen ude på terrassen.
Hele huset stinker af røg. Enten er det fra helvede, eller også er det fra havegrillen. Who know?.

Opdaterer løbende 'verdens undergang' *host host*. Gå ikke glip af ét eneste øjeblik!.

Farveller!

Hvis man skal tro en rynket gammel mand, ved navn Harold Camping, så går jorden under om ca. otte timer fra dette øjeblik hvor jeg skriver dette blogindlæg.
Egentlig tror jeg ikke en disse på det eller dommedag generelt, men jeg har nu alligevel valgt at få noget godt ud af situationen.
Bl.a. har jeg for første gang (!) taget mascara på, jeg har undladet at rydde op, da det jo ville være tosset at spilde sine sidste timer på det OG så har jeg købt en matador mix og en roulade, som jeg ligeså stille kan nyde imens jorden går under.

Ps. Jeg opdaterer løbende 'dommedag' fra kl. 18:00 og frem.

torsdag den 19. maj 2011

Nostalgi 2#

Så nåede vi til anden del af 'serien' om de fine gamle sager jeg har arvet af min farmor.

Denne gang vil jeg fortælle lidt om en æske som hun vist nok selv malede.
Den stod for det meste inde i spisestuen, på en skænk (som jeg i øvrigt kæmper for at finde et billede af! d:).
I må dælme undskylde billede-kvaliteten, men jeg var lidt doven og gad ikke at finde mit kamera frem, så jeg nøjedes med kameraet i min mobil.


tirsdag den 17. maj 2011

Morsomt sprog.

Fik lige en enorm trang til at fortælle jer om en skæg episode jeg havde forleden.

En pige med mellemøstligt udseende træder ind i bussen og sætter sig ved siden af mig.
Hun taler i telefon og udbryder pludselig vredt; "Wallah han er en fucking dummie egå'".
Der er slet ikke min mening at være racistisk, jeg syntes bare at det var en morsom kombi! (;

mandag den 16. maj 2011

Nostalgi 1#

Kære skønne mennesker ude i blogland.
UNDSKYLD at jeg har været sådan en doven-Lars og ikke opdateret min blog i tusind år.
Jeg har simpelthen ikke haft tid pga. en voksende bunke af lektier.

Nå, men lad os nu komme til sagen.
Jeg har nemlig besluttet mig for at lave en 'serie' af blogindlæg, hvor jeg viser en fin lille ting fra kassen med arvestykker fra min farmor frem og fortæller lidt omkring denne.

Denne gang får i en af mine helt klare yndlinge, nemlig en rød grisesparebøsse, også kendt som Øffe (hvor katten da, hvor var vi nogle kreative børn!).
Det er nok den ting jeg husker bedst fra hendes hus, da den var det eneste med knald på farverne i hendes ellers helt hvide køkken.